|
Schweiss
Vi træner schweiss-vildtspor (3 timer/400 meter) sammen med Basset- og Beagle Klubben, en naturoplevelse uden lige, og hundene elsker det…
Vi er ofte blevet mødt med undrende blikke, når vi fortæller, at vi træner schweiss med vores leonbergere, som jo ikke tilhører kategorien jagthunde… Nej, men de fleste hunde - jagthunde eller ej – vil gerne arbejde med deres næser, og vi er slet ikke i tvivl om, at det er den træningsform, vores hunde elsker allermest…
Herunder er det meget kort og forenklet beskrevet, hvad schweiss går ud på:
Schweiss er oprindeligt et tysk jagtudtryk for blod – egentlig blodsved. Schweissarbejdet startede i Tyskland og derfra kommer de fleste af de fagudtryk, som anvendes i schweissabejdet i dag. schweissarbejdet er at opspore anskudt vildt, så det hurtigst muligt kan blive humant aflivet.
Ved schweisstræning udlægger man kunstige spor med blod fra klovbærende vildt. For enden af sporet sluttes med et stykke skind eller lignende fra råvildt. Efter nogen træning på forholdsvis lette og korte spor, øges sværhedsgraden i takt med hundens formåen. Kun fantasien sætter grænser for udlægningen af de kunstige spor, men selvfølgelig prøver man at efterligne det realistiske schweissspor.
Beagle Klubben afholder godkendte prøver i 400 meter/3timer spor og bestås denne såkaldte anlægsprøve med 1. præmie, giver det adgang til den noget sværere vildtsporprøve i 400 meter/20 timer spor.
Et succesfyldt forløb af prøven (1., 2., eller 3. præmie) giver anledning til en fanfare over fundne vildt, blæst af den hornblæser, der har fulgt sporarbejdet sammen med dommeren.
Føreren får ikke en fjer i hatten, men – til forårsprøven – en bøgegren, sejrssymbolet.
Kilde: Dansk Beagle Klub
Læs mere om schweiss på: www.dansk-kennel-klub.dk/1043
|
